tirsdag den 22. oktober 2013

Doug Aitken

Den amerikanske kunster Doug Aitken (1968) arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur og kunst. Jeg havde set lidt af hans værker men første gang jeg rigtigt oplevede ham, var på Art Basel Unlimited i 2010. Det var installationen Frontier, som er en video installation. Selve rummet er bygget til værket således at både vægge og film spiller sammen. Jeg glemte tid og sted. Følte mig fuldstændig betaget og ramt. Siden har jeg fuldt ham tæt. Og da jeg i foråret var i Mexico City og så the Jumex Collection var det fantastisk at opleve hans installation Migration ,  for hans værker skal helst ses på hans skærme eller tilformålet lavede rum. 

Frontier

Men tag alligevel lige 5 min og se Migration, det er selvfølgelig noget helt andet end at stå foran en 3 x 8 meter væg men alligevel.  Særligt bisonoksen i motelværelset er fantastisk. 

Migration




mandag den 21. oktober 2013

Aésop



Lige siden Dennis Paphitis grundlage Aesop i ´87 i Melbourne, har han haft en ambition om, at ville noget mere. Han arbejder beviste med det han kalder "exaggerated minimalism". Produkterne er i sig selv meget enkelte i deres udtryk men når man bruger dem, er de alt andet. Jeg er stor fan og hvis det var muligt, ville mit badeværelse kun bestå af Aesop produkter. Så da jeg var i Zurich, måtte jeg selvfølgelig forbi butikken. 



Heller ikke i Aesop´s retail design overlades til tilfældighederne, her er der valgt en metode der gør alle butikker unikke og samtidig lokal funderede. Det er faktisk helt enkelt. Der sættes to grundregler. 

1,  Træ skal indgå som materiale 
2,  Der skal indgå en stor vask som en del af indretningen 

Derud over får designerne og arkitekterne frie hænder. Dette er der kommet "ud af kroppen" fantastiske butikker ud af og samtidig har Aesop etableret sig som et af de førende designbrands i verden når det kommer til retail. Dette smitter jo selvfølgelig af på produkterne som nyder godt af butikkernes popularitet.  Desuden formår Aesop at ramme langt flere kunder da butikkerne bliver tilløbsstykker blandt design og arkitektur fans..
Butikken i Zurich er tegnet af March Studio, et samarbejde som har resulteret i flere flotte Aesop butikker, ikke mindst deres flagship store i Melbourne. I Zurich har man valgt, at skabe ét langt flyvende element i det lange rum, det virker nærmest som et stort meccano sæt. Det er et super enkelt greb som virker præcist og gennemtænkt.







Dennis Paphitis har udtalt, at deres næste projekt er i Paris. Et samarbejde med arkitekten Peter Zumthour,. Det kan kun blive et drømme senarie. Peter Zumthour har tegnet det berømte spa i Vals i Schweitz og kombinationen mellem de to kan kun blive helt enestående.

Vals, Peter Zumthour

Et godt eksempel på hvordan man formår at merbrande sine produkter og samtidig give en oplevelse til sine kunder. Og ja, jeg bliver nød til at spørge højt: Hvorfor er der ingen danske firmaer der tør det??? Vi med vores kæmpe talent masse?? Jeg ved godt at BIG har lavet lidt i lufthavnen, men kom nu ECCO eller B&O, tænk på den merværdi I kunne tilføre jeres brands hvis I lavede tilsvarende modeller for udrulningen af jeres retailkoncepter ....

Jeg stemmer på Johan Bülow, han er ung, kreativ og har formået at sælge lakrids, det smalleste produkt, til verden! Jeg ser hans butikker verden over fyldt med lakrids og design!

Her er lidt inspiration.


Russell & George, Claremont


ANADAA, San Francisco



Kerstin Thompson Architects, Singapore



March Studio, Paris



Ciguë, Covent Garden, London



Cheungvogl, Hong Kong





Kopiere Hermés Louis Vuitton?

I sommers tog jeg dette billed af Louis Vuitton´s butiksvindue i København. Louis Vuitton´s "Hot Air Balloons" var en del af et koncept, hvor der bla indgik en film hvor man lettede fra Louvre i Paris og med luftballonerne kunne rejse ud over hele verden og besøge Louis Vuitton´s butikker. Der blev også trykt et særligt tørklæde i den forbindelse med et verdenskort hvor alle butikkerne var indtegnede. Det er heller ikke første gang man ser luftballoner i deres vinduer, første gang var i 2011.
Det særlige ved Louis Vuitton´s vinduer er; De er alle ens i hele verden på samme tidspunkt og altid genstand for manges beundrende blikke for deres kreativitet og nytænkning.


mit billed fra København


fra Amsterdam

Derfor var det med stor undren og overraskelse, at jeg tog disse billeder i Zurich´s lufthavn forleden.




Dette viser tydeligt det samme koncept og endda decideret dårligere udført?
For det første; At kopiere Louis Vuitton´s vinduer som er genstand for alle opmærksomhed og vises i hele verden er dumt, men at gøre det dårligere end dem er simpelhen stupid!
Reglen er altså: Hvis man lader sig inspirere (kopiere) skal man gøre det bedre end originalen! Man skulle tro at et hæderkronet firma som Hermés har mulighed for at ansætte bedre dekoratører...

torsdag den 17. oktober 2013

i´m having a graduate moment


Zurich

Startede på min nye ynglings cafe Maison Blunt med kaffe, man kan godt nå ret meget på én dag men det glæder om at være rimelig planlagt. Jeg har været i Zurich en del gange før men aldrig haft en hel dag for mig selv.


Startede i distrikt 4 og 5 som vel svare til Vesterbro, ville se et design kollektiv men de må være flyttet. Gik gennem byen, ned for at se det berømte konditori, Cafe Schober. Det svare vel lidt til danske La Glace, det var skønt overdekoreret og flydt med alt hvad man ønsker sig af tyk fløjl og vilde kager.







Gennem de små snoede gader ender man ved søen Zürichsee, her kan man gå langs breden på en skøn promenade. Et stykke nede ligger Centre Le Corbusier, et must! I 1960 bad Heidi Weber Le Corbusier om at tegne et hus som kunne rumme hans virke. Det er på alle måder fantastisk og hvis man interessere sig bare lidt for arkitektur er det obligatorisk!




Derefter gik jeg til Kunsthaus hvor de havde en sær udstilling af Munch, noget jeg havde glædet mig til. Den permenente udstilling skuffede bestemt heller ikke, her var overdådige mængter af kunst, nærmest som at stå i det konditori jeg tidligere havde forladt. Det tog en del timer at komme igennem.



munch


baselitz


magritte


brancusi


roth

Jeg sluttede dagen med kaffe på Cafe Henrici, bedste kaffe i Zurich.







onsdag den 16. oktober 2013

Døende løve af Thorvaldsen


  "the most mournful and moving piece of stone in the world." Mark Twain

Så den idag og blev meget berørt.


Thorvaldsen udførte dette et mindesmærke for de schweizergardister, der kæmpede for den franske enevældskonge Ludvig 16. under de revolutionære styrkers storm på Tuilerierne i Paris 10. august 1792.

tirsdag den 15. oktober 2013


Begravelse på japansk


Den japanske begravelses forretning, Nishinihon Tenrei bad efter tsunamien I&S BBDO om et bud på en ny måde at reklamere for deres forretning, det er der kommet disse fine illustrationer ud af.












Kan design overleve sit nye makkerskab med moden??


Forleden udkom Costume Living, en fusion mellem mode magasinet Costume og Bo Bedre. Dette er en klar forlængelse af den stærke indflydelse moden de sidste år har haft og stadig får med design. Men hvad betyder dette nye makkerskab?



Design og arkitektur har altid arbejdet med begrebet ”Moderne” som egentligt betyder tidsløst, altså at objektet er uafhængige af tid og tendenser. Godt eksempel på dette kunne være Mogens Lassen stagen eller y-stolen fra Wegner, altid modrene altid vedkomne.



Men det nye parløb med moden kræver pludselig at design objekter arbejder med modefarver eller tilpasser sig sæsoner…. Er det godt? Skaber det godt design?
Er der ikke et etisk spørgsmål i det merforbrug det samarbejde skaber?

Et godt eksempel på mode i design er den engelske designer Tom Dixon, alt her er meget præget at strømninger og hvad der lige nu er populært, det er meget dyrt design men holdbarhed eller en tidshorisont på længere end et par år har det ikke? Hans design bliver brugt meget i restauranter hvilket er klogt da man ofte er nød til at opdatere sin indretning.


Et andet eksempel er samarbejdet mellem mode manden Paul Smith og Stelton, hvor han fik lov til at bemale vores danefæ Cylinda - Line med nye mode farver, disse designs ses nu på udsalg… trist og ærgerligt at Stelton sælger ud på den måde.
Eller da man for et par år siden gav en bolig stylist lov til at male y-stolene i mode rigtige farver… med et slag fjernede man det tidsløse design og afkortede stolens levetid til en sæson, trist…




Man kan augmentere at mode og design altid har gået hånd i hånd, særligt på home accessorie siden, mange design objekter som køkken redskaber har fulgt tidens tendenser, men nu rykker moden ind på langt større områder og begynder at rykke på de design processer som altid har arbejdet uafhængigt af tid og trends…

Særligt ud fra et miljømæssigt synspunkt er tendensen farlig, mange af disse nye designs er dyre at producere og holdbarheden kort. Tænk på hvor lang leve tid en y-stol har og hvor kort
tid Tom Dixons lampe Beat light har, vi er allerede trætte af at se den alle steder i sort…



Krisen satte en stopper for det store forbrug af dyre møbler, så selvfølgelig har der været et boom inden for home accessories. Vi vil jo stadig gerne forbruge men i stedet for at købe den dyre sofa, køber vi puder i stedet. Det er nok også en af grundene til at så mange producenter hopper på mode bøjlen.. Parløbet med moden giver mulighed for større salg og det holder liv i vores hårdt ramte branche..

Det bliver interessant at følge, for en ting er sikkert, moden er lunefuld og finder hele tiden nye legekammerater.. 

torsdag den 10. oktober 2013

Julie Nord

hun er finurlig, hun er uhyggelig, hun er klog, hun er cool. jeg kan ikke se mig træt i hendes univers.