Da vi forleden trak os ud af Afghanistan, kom jeg til at tænke på min afgangsopgave fra arkitektskolen tilbage i 2005. Dengang stod vi i Irak, og vi diskuterede hvordan man skulle eksekvere dette spæde demokrati i et land uden nogen tradition at læne sig op ad. Hvad gør man når man skal samle og igangsætte et demokrati i et land, hvor de største bygninger er blevet brugt af tidligere magthavere og forbundet med grusomme regimer.
Et af Saddam Hussein paladser
Min ide var enkel:
10 containere med et samlesæt til et skelet af et folketing, en ny folkesamling. Hurtigt at flyve ind, lige så hurtig at samle. Man skulle kunne skalere bygningen op og ned og indrette den efter det nye demokratis behov. Når skelettet var opstillet, kunne man påføre facaden. Det skulle være i lokale materialer, således at folketinget kunne blive forbundet med stedet og ikke kun en kulisse opstillet af udefrakommende.
Jeg fik klart NEJ. Den opgave måtte jeg ikke lave… man ville ikke provokere eller gud forbyde det være politisk… så jeg endte med at lave en kunsthal på Islandsbrygge.
Ja det kan man så lige tænke over…. Arkitektur kan jo forandre verden, altså hvis man ikke er provokerende samtidig... æstetik over etik.
Men det er stadig en diskussion værd, særligt set i lyset af vores udgang af Afghanistan..
Hvad kan vi som arkitekter og designere gøre for at hjælpe de små spirende demokratier?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar