torsdag den 20. oktober 2011

Problemet med Ecco er…..

Det har altid undret mig at ud fra et designmæssigt og brandingmæssigt synspunkt, hvorfor nogle store velrenommerede og succesrige firmaer virker som om de fuldstændigt er gået i stå… Tag for eksempel Ecco. Kæmpe dansk virksomhed som netop er kommet ud med et fantastisk regnskab, men som i langt de flestes bevidsthed emmer af fodformet kvalitet uden nogen form for tråd med forbrugeren anno 2011 og da slet ikke kvinder som faktisk er deres hovedmålgruppe. Hvorfor skal Ecco ligne et jævnt italiensk mærke eller et anonymt skomærke, som lige så godt kunne ligge under Føtex? Her har vi et firma som emmer af kvalitet har sine rødder plantet i den danske muld og designhistorie, men på ingen måde udnytter deres potentiale. Tag deres butikker. Indretningen er strømlinet og kedelig. Det skiller sig ikke ud og man kan på ingen måde spore den skandinaviske arv eller designtradition. Står man i Frankfurt i en tysk skobutik eller i Manchester i en engelsk skobutik?? - ingen anelse. Det er kønsløst og fuldstændigt blæst for identitet, det er nærmest som om at man har været bange for at stikke ud eller man har forsøgt at please så mange og så bredt at man faktisk bare mister alle. - Stållaminat lidt rødt og ingen sjæl… come on, det kan gøres langt bedre! Altså sælger de fritidssko eller pæne daglige sko??….Alle store virksomheder ved da efterhånden godt at image og branding tæller, at det billede vi som forbrugere har af virksomheden gør om vi vælger at købe eller ej. Vi køber jo ikke bare sko nej vi vil gerne købe historien eller fortællingen som virksomheden har.
Ecco har et kæmpe potentiale. Vi kender det alle sammen, vi er vokset op med Eccos kvalitet så hvorfor bruger Ecco ikke deres forspring hos forbrugeren? Vil de kun huskes som de anonyme mormorsko??
Et godt eksempel på en virksomhed som faktisk skiller sig ud men samtidig holder fast i deres arv og kvalitet er Camper.  Camper er et spansk skomærke som sælger nærmest nøjagtigt de samme sko som Ecco: de er fornuftige, god kvalitet og alle aldre går i dem. Det er et folkeligt skomærke.
Men modsat Ecco har Camper formået at skabe et brand som et moderne, men ’ned på jorden’ atmosfære. Deres butikker går jorden rundt som nogen af de mest nyskabende uden det går ud over deres grundkvalitet og historie. Ved helt enkelt at lade hver butik skille sig ud, har de skabt en urban historie som ligger som en underlæggende bust til Camper. Det er enkelt men virker stærkt! 
Så hvorfor Ecco, hvorfor ikke udnytte jeres potentiale? Alle ved jo at det fortrinsvis er kvinder som køber sko, hvor er det skandinaviske, det feminine, den nerve som gør at næste gang vi køber sko, går vi i Ecco… 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar