Jeg er forelsket, stormende. Det var ikke en kærlighed jeg havde set komme, men den kom snigende langsomt og nu kan jeg ikke få nok. Det er den amerikanske kunster Spencer Finchs værker, som jeg stødte på første gang i Basel, for en del år siden. Hver gang jeg så et værk, måtte jeg lige se nærmere, lige tilbage og se det en ekstra gang. Nu er jeg solgt helt og holdent! jo længere jeg dykker ned i hans utrolige rigdom og mangfoldighed jo mere forelsket blir jeg. Måden han kombinere litteratur, poesi og musik i sine værker, hele hans tilgang til hvordan han arbejder med sin kunst.. Ja jeg kan slet ikke se mig træt i hans verden...
lørdag den 28. april 2012
fredag den 27. april 2012
lørdag den 21. april 2012
05
Sidste dag, men vi slutter af med manér. Taco In er en af de største tacokæder i Mexico vel lidt ala Mexicos svar på Mac D. Ejeren er passioneret kunstsamler og vi var så heldige at få lov til at besøge ham i hans hjem i udkanten af Mexico City. Allerede ved ankomsten var jeg klar over, at det her ville blive en oplevelse ud over det sædvanlige. Alt jeg mener ALT i huset var kunst, selv mange af møblerne var faktiske kunstværker som de så brugte som møbler.... der var flere lyd installationer både inde og ude, og i kælderen, som var viet helt til kunst, var der bygget et særligt rum kun til fremvisning af video installationer. Her åbnede han lige en skuffe i bænken fordi vi skulle se en anden video og der lå minst 100 andre værker. Selv oppe på taget var flere værker. Det mest imponerende var nok, at dette var et hjem hvor man boede, her var to små børn, afslappet stemning og ungerne løb rundt imellem kunsten. Der var intet udstillet over hjemmet men den hyggeligeste stemning og vi endte med at drikke tequila og spise Tacos (selvfølgelig) i haven. men nu må vi hjem - hvis altså ikke flyveren ikke letter pga af en vulkan... så har vi heldigvis en åben invitation til flere tacos i haven.
Abonner på:
Opslag (Atom)